banner
Det hulens træ

Aldersgruppe: 3 - 9 år

Dybt inde i skoven står et stort, gammelt træ. I træet bor en kvinde sammen med ugler, egern og bladlus. Her har de boet altid. Men en dag sker der noget uventet. En mand dukker op med kort, værktøjskasse og elektrisk sav. Mens manden begynder at spærre området af, fortsætter kvinden sine daglige gøremål. Hun undrer sig over, hvad han laver dog uden at ane uråd, og accepterer efterhånden hans tilstedeværelse, da hun synes, det er hyggeligt med lidt selskab. Hun inviterer manden på myntete fra blomsterkassen, og de nyder sammen skovens ro og dyrenes puslen. Efterhånden bliver de suget ind i hinandens verdener og opdager, at de har noget at lære af hinanden. Alt ånder fred og idyl, indtil manden en dag hiver en elektrisk sav frem fra sin store værktøjskasse, for nu skal træet fældes! Manden går i gang med at evakuere dyrene fra træet. En musefamilie skal bæres til et sikkert sted og en fuglerede forsigtigt løftes ned. Men hvor skal dyrene og kvinden bo? Berørt af deres protester, kommer manden i tvivl om sit ærinde. Men hvad så med det gamle træ? Findes der mon andre løsninger end at fælde det?

Premiere den 28. februar 2012

Skuespillere: Sussi Andersen, Peter Gregersen
Instruktion: Malene From
Scenograf: Charlotte Calberg
Musik: Marianne Lyngbirk
Koncept/lys/lyd samt foto og grafik: Allan Grynnerup
 

sites/default/files/_DSC5590_980x465_med tekst kopi.jpg

Hjemmeside by Reklamebureau Convert